Praktisk info 

Hvad skal i selv medbringe?

- Skifte tøj (2 sæt) 

- Overtøj afhængig af årstid 

- Regntøj og gummistøvler 

- Soveting (f.eks. barnevogn, dyne, voksipose, sovedyr, sut, beklædning efter årstid) 

Hvordan fungere en privat pasningsordning?


En privat pasningsordning hører under dagtilbudslovens §80.

Dette tilbud giver jer som forældre mulighed for at træffe et valg om hvem der skal passe jeres barn og hvilken hverdag barnet skal vokse op i.  

 

Der er to måder man kan indgå aftalen om pasningen af jeres barn:

  • Det er jer som forældre der ansætter børnepasseren og derfor selv skal varetage alt det administrative.
  • Det er børnepasseren som selv står for den administrative del af pasningsaftalen. 

 

Vi står selv for alt administration i vores pasningsordning. Ved indskrivning af barnet indgåes der en kontrakt mellem os som børnepassere og jer forældre. Derudover skal i udfylde en ansøgning om "tilskud til privat børnepasning", som skal sendes til kommunen. 


I skal som forældre betale driftsudgiften til os den sidste hverdag i måneden. Den udgør 9500kr. Herefter modtager i en kvittering for betalingen som i sender til kommunen. I vil så fra kommunen (alt afhængig af hvilken) modtage et tilskud.  Det betyder at pladsen hos os i sidste ende koster ca. det samme som en kommunal vuggestueplads ville koste for jer. 


Betalingen skal ske alle årets 12 måneder, også under ferie, fridage og sygdom. I skal selv sørge for pasning, når vi afholder ferie eller ved sygdom. 


Ferier og fridage:

Vi oplyser ferie ved barnets opstart.

Pasningsordningen holder lukket alle helligedage samt mellem jul og nytår. Vi holder som udgangspunkt 3 ugers sommerferie og derudover også i alle skoleferier. 

Ferieplanen vil blive varslet hvert år i januar samt hvornår pasningsordningen har lukket. Der skal tages forbehold for mulige ændringer i ferieplanen, med forudsætning af minimum én måneds varsel, som skal ske på skrift. 


Tilsyn:

I en privat pasningsordning er det, ligesom i de kommunale tilbud, de kommunale regler og retningslinjer som er gældende. Både sikkerhedsmæssige og pædagogiske regler/retningslinjer er de samme som for de kommunale dagplejere. For at sikre dette bliver der løbende ført tilsyn, både anmeldt og uanmeldt.